Hvilken madoplevelse vil de studerende have? Og hvordan kan du matche behovene med de studerendes læringsmål?

Mad til studerende – for alle sanser

Mad påvirker alle sanserne. Alt, hvad du ser. Alt, hvad du hører. Alt, hvad du kan lugte. Et smil fra køkkenchefen. Smagen af god mad. Når de studerende træder ind i en af vores kantiner eller caféer, vil vi gerne have, at de føler sig velkomne.

Mad er brændstof. Den giver blandt andet energi, vitaminer, mineraler og salte, der er nødvendige for vores sundhed og trivsel. Mad påvirker koncentrationen. Det de studerende indtager i løbet af dagen - fra morgenmaden til frokosten, snacks og aftensmåltidet - påvirker alt sammen deres koncentrationsevne og akademiske præstationer.

Mad er mere end brændstof

Vegetarmad er mere fremherskende blandt de unge end i andre aldersgrupper  Antallet af veganere er med til at øge fokus på udvikling af vegetabilske proteiner. Dyrevelfærd, råvarernes oprindelse, økologi og bæredygtighed er andre vigtige trends, der er fremherskende blandt studerende. Disse krav skal respekteres og opfyldes.

De unge går forrest, når det kommer til nye madtrends.

Madspild er et emne, som de studerende forstår. De er klar over, at de kan gøre en forskel, og det er også et område, som de højere læreanstalter kan påvirke ved hjælp af undervisning og kampagner.

Måltider er ofte noget, der indtages i fællesskab. Det er en social oplevelse, så omgivelserne har stor betydning. Studerende ønsker både lange åbningstider og muligheden for at vælge mellem forskellige spisemiljøer - fra pulserende og livlige områder til borde, hvor en gruppe venner uforstyret kan føre en samtale.

Hvis madoplevelsen ikke er i orden, kommer du til at høre for det. De gamle universitetskantiners tidsalder er forbi, og det samme gælder kødannelserne, de begrænsede valgmuligheder og de lettere udkogte grøntsager. Vi er ved at udvikle os til et samfund af "madnørder", af samme grund har indkøb af fødevarer aldrig været sjovere.

Høje krav og frihed til at vælge

Unge mennesker er vant til at have og udnytte deres mange valgmuligheder. De udgør et ekstremt konkurrencepræget segment, hvor høje krav og begrænsede budgetter støder sammen. Man kan jo altid bare snuppe en gang kopnudler.

Gode fødevarer koster mere, men behøver de at koste så meget, som du tror?

Dine budget- og omkostningsmål skal naturligvis opfyldes, og det samme gælder mål for volumen og kundetilfredshed. Alle de processer kan optimeres af en innovativ leverandør, der udnytter stordriftsfordelene.

Det vi siger, er det, vi gør

Ved at lytte til dine behov kan vi servere gode måltider og tilbyde et bredt udvalg af menuer, der opfylder gæsternes krav til ernæring, lever op til tidens kosttendenser samt forventningen om smagsoplevelser.

Der sker en masse på dette område, og det gør det til en udfordring at følge med de nyeste tendenser inden for mad til studerende. Men udviklingen giver også en potentiel konkurrencefordel for dit universitet eller højere læreanstalt.

Hvad ønsker du at fokusere på? Hvis du tager dig af læringen, så tager vi os af maden.

Læs mere om vores kundecases, løsninger og brands.