Hvem er vi?

Fazer Food Services er til for at gøre en forskel – i det store billede og helt ned i detaljen

Vi mennesker går mere og mere op i, hvad vi spiser. Vi er klar over, hvordan maden påvirker vores helbred og trivsel både fysisk og psykisk. Mad er uden tvivl blevet meget mere end blot brændstof til at komme gennem dagen. De rigtige fødevarevalg har en positiv indvirkning på miljøet, på os selv og på vores produktivitet. I vores kantiner leverer vi sunde, nærende og velsmagende måltider i omgivelser, hvor der er plads til at slappe af, være social og "oplade batterierne". 

Vi tager mad alvorligt

Vi brænder for at vise, hvordan vi kan hjælpe vores kunder og gæster med at træffe gode madvalg og præstere bedre i dagligdagen. Det kommer til udtryk i alt, hvad vi foretager os. Fra indkøb af råvarer og tilberedning af mad fra bunden til præsentation og servering af smagsoplevelserne. Vi går aldrig på kompromis med råvarernes kvalitet eller den gode smag. Vi mener, at mad som er god for miljøet også er god for dig.

Boost din forretning

Mad spiller en vigtig rolle i mange sammenhænge. Den hjælper studerende med at koncentrere sig, hospitalspatienter med at komme sig, kontoransatte med at holde fokus gennem arbejdsdagen, og den sørger for, at mennesker med fysisk krævende arbejde har udholdenhed nok til at klare deres opgaver.

Vores 6.000 passionerede, kompetente og engagerede medarbejdere er klar til at opfylde de krav, som vores kunder og gæster har til vores mere end 1.200 kantiner. Alle vores 500.000 daglige måltider har stor betydning for os, fordi vi ved hvor stor betydning, det har for dig.

“Vi tror på, at vi kan påvirke vores gæsters trivsel på en positiv måde ved at servere en halv million yderst velsmagende og sunde måltider hver dag,” siger Andreas Berggren, administrerende direktør for Fazer Food Services.

“Vi tror på, at vi kan påvirke vores gæsters trivsel på en positiv måde ved at servere en halv million yderst velsmagende og sunde måltider hver dag.”

Historie

Vores rødder kan spores omkring 125 år tilbage.

Fra den ydmyge begyndelse på et gadehjørne i Helsinki har vi udviklet os til en international virksomhed, samtidig med at vi har bevaret vores nordiske rødder. Selvom vi konstant forandrer os, så er vores engagement stadig det samme. Både når det kommer til vores kunder, gæster og medarbejdere - og når det gælder kvalitet, bæredygtighed, service og innovation.

Vores virksomhed blev oprindeligt stiftet i 1891 af Karl Fazer, da han åbnede den første café. Det var en fransk-russisk café på Kluuvikatu 3 midt i Helsinki. Tre år senere, i 1894, begyndte man at producere chokolade og konfektureprodukter i Helsinki, og en ny fabrik blev åbnet fire år senere på Tehtaankatu 29.

Fazer-navnet blev registreret som varemærke i 1908, og i 1919 var virksomheden vokset til at omfatte en hel blok omkring Tehtaankatu-fabrikken. Vores første butik i Sverige blev åbnet i 1920, og virksomheden fortsatte sin vækst i mellemkrigs- og efterkrigsårene.

Fazer Food Services, dengang kendt som Amica Catering, blev stiftet i 1976. Fazer opkøbte to år senere Working Site Service. Det var forløberen for catering til arbejdspladser, og var en virksomhed med rødder tilbage til 1944, som var stiftet af Lotta Swärd.

I 2000 blev Fazer Confectionary fusioneret med Swedish Cloetta AB, hvorved Cloetta Fazer AB blev stiftet. Denne fusion fungerede i otte år, hvorefter de to brands igen blev adskilt og lagt over i uafhængige selskaber.

I 2012 vandt Fazers svenske kulinariske team Community Catering-klassen ved Culinary World Cup, en bedrift, der blev gentaget i 2014. I 2016 var Fazer repræsenteret med kulinariske teams fra både Finland og Sverige ved Olympiade der Köche i Erfurt i Tyskland. Også her endte Fazer øverst på præmieskamlen, da det blev til henholdsvis en første- og en andenplads til vores to hold.