Fazer køber kendt smoothiebrand

Så er der spændende nyt fra vores finske kolleger.

Fazer har netop opkøbt Froosh, der er kendt for velsmagende, forfriskende og farverige smoothies. Det sker som et led i Fazers vækststrategi, som blandt andet skal skabe yderligere vækst i Fazers forretningsområde, Fazer Lifestyle Foods, der blev etableret i foråret.

Det nye forretningsområde er Fazers svar på markedets øgede fokus på sundhed og velvære og forbrugernes stigende efterspørgsel på sunde to-go-produkter til den travle hverdag. Med 100 % frugt- og grøntindhold er Froosh det sunde mellemmåltid, og Fazer ser store muligheder i samarbejdet med virksomheden, som er det førende smoothiebrand på det nordiske marked.

 

På det danske marked forbindes Fazer ofte med konfekture- og slikbrands som Dumle, Skolekridt, Tyrkisk Peber og Fazermint chokolade. Men med 1.000 ansatte fordelt i 163 kantiner over hele landet er virksomheden Fazer Food Services én af Danmarks største leverandører af kantineløsninger. Her bliver maden lavet fra bunden af de bedste råvarer.

”Selvom Fazer får et nyt smoothie-produkt på hylden, vil vi stadig eksperimentere med frisk frugt og grønt og forkæle vores gæster med hjemmelavede smoothies.”

På hovedsædet i Odense glæder den danske direktør sig over opkøbet.

”Vores gæster efterspørger i stigende grad et sundt og velsmagende udvalg, som nemt kan tages med på farten. Det må man sige, at Froosh opfylder,” fortæller adm. direktør Morten Hammerich og fortsætter med et smil: 

”Selvom Fazer får et nyt smoothie-produkt på hylden, vil vi stadig eksperimentere med frisk frugt og grønt og forkæle vores gæster med hjemmelavede smoothies.”

Med opkøbet af Froosh kan vi byde et stort og varmt velkommen til 50 nye kolleger på tværs af Norden.