Tag den gode smag med hjem!

Ved Fazer Food Services julemesse i 2015 blev vores restaurantchefer opfordret til at komme med deres bedste bud på en hjemmelavet sennep. Formålet var at udvikle det første egentlige Fazer Food Services-produkt, som kunne sættes i produktion og sælges i vores servicesalgs-boder. Resultatet står nu klar i form af Jakobs Sennep - en økologisk sennep med både skarphed og sødme, som du nu har mulighed for at smage.

Manden bag vindersenneppen er Jakob Brønd, som til dagligt arbejder som Sitemanager i vores BESTSELLER-kantiner. Ifølge Jakob selv er det en sennep, som smager af ”håndværk og nytænkning, men samtidig passer til det klassiske danske kolde bord.” Det var da også et enigt dommerpanel, som bl.a. bestod af ti af Fazers restaurantchefer, der i en blindtest pegede på Jakobs Sennep som vinderen.

Senneppen er blevet produceret hos Nordisk Tang i Grenaa, som med deres fokus på økologi og bæredygtighed var en oplagt samarbejdspartner for Fazer Food Services.

Hos Fazer er vi rigtig stolte over at have medarbejdere, der er i stand til at udvikle nye, spændende produkter på egen hånd - og vi vil rigtig gerne vise deres evner frem for omverdenen. Derfor har det også længe været et ønske for os at starte vores eget brand. Jakobs Sennep er således det første – men forhåbentlig langt fra det sidste – skud på stammen af ægte Fazer Food Services-produkter.

Vi håber, at I tager rigtig godt imod den!