Hos Fazer Food Services laver vi ikke bare mad. Vi serverer mad med smag og holdning. Med servering for mere end 40.000 gæster hver dag mener vi, at vi kan gøre en forskel.

Økologi – smag på naturen

 

Når der steges, hakkes og snittes i vores mere end 160 kantiner er det derfor ofte økologiske ingredienser, dagens menu står på. Faktisk tilbereder vi hvert år mad af mere end 4 mio. kg økologiske råvarer. Det svarer til ca. 40 % af vores totale produktion.

Kernen i vores økologiske sortiment er mejeriprodukter, grøntsager samt mel, korn og kerner. Eksempelvis bruger vi hvert år 1,1 millioner liter økologisk mælk og 200.000 kg økologisk hvedemel, som blandt andet bliver brugt til at bage vores eget brød.

Samtidig ved vi, hvor alle varer kommer fra. Vi har nemlig direkte kontakt til størstedelen af vores leverandører, så vi kender til varens rejse fra jord til bord og kan sikre friske råvarer af høj kvalitet.

Det giver god samvittighed, og ikke mindst giver det vores gæster smagen af friske råvarer, præcis som naturen har skabt dem. Samtidig udfordrer det vores kokke og køkkenpersonale på deres kreativitet og opfindsomhed og giver en større faglig glæde og stolthed.

Fundamentet i vores madlavning er solidt og gennemtænkt, så vores gæster bare kan nyde - med tillid til vores omhu og respekt for råvarerne.

 

Foto: Andreas Ebbesen, køkkenchef hos Fazer.

116 af Fazers kantiner har opnået enten sølv- eller bronze i Det Økologiske Spisemærke. Bronze gives til spisesteder med en økologiandel på 30-60 %, sølv 60-90 % og guld 90-100 %. Fødevarestyrelsen fører løbende og nøje kontrol med, om kantinen efterlever kravene til mærkningen.

Læs mere i vores CR Redegørelse.