Kaninen er løs på KUA!

Wicked Rabbit er netop flyttet ind på Københavns Universitet Amager.

Det er en fræk kanin med en mission; en kanin med glimt i øjet, der ønsker at udvide vores kulinariske horisont og ændre vores opfattelse af vegetarisk mad som ren og skær kaninføde.

 

 

De velsmagende, vegetariske retter henvender sig ikke udelukkende til vegetarer, men er så fulde af smag, at det fjerner fokus fra det faktum, at de er vegetariske.

 

Se her, hvordan gæsterne tog imod Wicked Rabbit:

 

Lanceringen af Wicked Rabbit understøtter Fazer Food Services' arbejde med økologi og bæredygtig mad, da retterne kreeres med udgangspunkt i sæsonens lokale råvarer, og restauranten med en økologiprocent på 30-60% er tildelt det økologiske bronzemærke.

 

 

Med Wicked Rabbit ønsker vi at imødekomme den voksende efterspørgsel, vi oplever på vegetariske alternativer. Det er en trend, som bunder i flere ting: en stigende bevidsthed om, hvordan kødproduktion påvirker vores miljø i en negativ retning, samt et ønske om at påvirke egen sundhed med de gode næringsstoffer, grøntsager giver vores kroppe.

 

Ikke alene...

Wicked Rabbit er ikke Fazer Food Services' eneste nye tiltag på Københavns Universitet Amager.

 

 

Hava Java er et, i Danmark, nyt cafékoncept, der byder de studerende på dagens bedste kaffeoplevelse i omgivelser, hvor man kan slappe af eller fordybe sig i studierne med en god latte og en fristende snack.

 

Se flere videoer fra åbningsdagen på vores facebookside.