Her får du opskriften på sæsonens måske bedste rabarberkompot.

INGREDIENSER

4 dl rabarber skåret i 1-1,5 cm stykker

2 stk. vaniljestang, både korn og stængel

4 spsk røsukker

 

FREMGANGSMÅDE

  • Vaniljestangen snittes igennem på langs og vaniljekornene skrabes ud og skilles ad i sukkeret.
  • Alle ingredienserne inkl. vaniljestængerne kommes i en lille gryde, og det hele røres godt sammen.
  • Lad det stå i et kvarter til en halv time.
  • Tænd for varmen og varm op under omrøring i omkring 3-7 minutter. Hold øje med, hvornår rabarberen er blød, den må ikke blive overkogt.

 

 

TIP!

Rabarberkompot er god til morgenmad på skyr, yoghurt, ymer og oven på ostemaden. Rabarberkompotens sødme og syrlighed gør sig også rigtig godt som tilbehør til f.eks. kylling og andet lyst kød.