Food services til Region Skåne

Hvad er kvalitet?

Theresia Hermén Johansson bor i den sydlige del af Sverige og kan godt lide at tilberede sine egne saucer. Hun har ansvar for patientmaden på ni hospitaler i Region Skåne, og hun har i hele sit professionelle arbejdsliv arbejdet med food services.

Her har vi en person, der tænker rigtig meget på kvalitet. Vi ringede til hende for at stille nogle spørgsmål, og mens hun var i køkkenet, var hun så venlig at bruge tid på at dele nogle af sine tanker med os.

Hvordan vil du beskrive jeres food service?

"Jeg er ansvarlig for patientmaden i Region Skåne.

Der er i alt 9 hospitaler, og vi kører vores eget system med varm mad på fem af dem, og så har vi eksterne leverandører til levering af kold mad på de øvrige fire. Dette resulterer i sund konkurrence og opmuntrer til spørgsmål, såsom 'hvis de kan, hvorfor kan vi så ikke?' "Vores mad skal altid være kvalitetsmad, for så er vores gæster tilfredse."

- Theresia Hermén Johansson, Region Skåne

"VORES MAD SKAL ALTID VÆRE KVALITETSMAD, FOR SÅ ER VORES GÆSTER TILFREDSE."

Kvalitetsmad betyder ikke, at alle kan vælge deres livret hele tiden, men at al den mad vi serverer, skal smage godt. Hvis der f.eks. er tale om falukorv, så skal den smage som god falukorv (en populær svensk pølse, der oprindeligt stammer fra byen Falun (red.)) 

Vi forsøger at servere god mad, der er tilberedt af friske råvarer uden at gå til absurde yderligheder. Og nogle ting kan lige så godt fremstilles af eksterne producenter, f.eks. ketchup."

Hvad var vigtigt for dig, da du søgte efter leverandører?

"Igen: kvalitet.

Kvalitet handler om leverandørens behandling af os som kunde, og at der er en fælles forståelse.

Der er lovmæssige krav, som fastsætter, hvad vi beder om, og hvordan vi beder om det. Den juridiske ramme fastsætter målene, men det er fortsat vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad kvalitet virkelig betyder: for mig, for leverandøren, for gæsten. Vi ser først på omkostningerne, når vi føler, at vores kvalitetskrav kan opfyldes af en leverandør.

Kvalitet handler om kontinuerlige forbedringer. Sommetider koster forbedringer mere, sommetider mindre takket være effektivitetsforbedringer. Dialog er altid nødvendig for at opnå forbedringer.

Kvalitet handler om detaljerne, såsom at levere den mad, som logistikken kan håndtere - og håndtere godt. For eksempel skal stegte fiskeretter være varme, når de leveres!

Kvalitet handler også om, hvordan maden præsenteres.

"KVALITET HANDLER OM SERVICE, OM SMIL, OG OM HVORDAN TING GÅR OP I EN HØJERE ENHED."

Tænk på det på denne måde. Du bestiller pizza fra én, der møder dig med et smil, og som anbefaler en pizza, som du ikke tidligere har prøvet, mens pizzadejen jongleres i luften. Eller du får rakt en pizzabakke uden antydning af et smil. Hvad ville du foretrække?

"Kvalitet handler om service, om det dér smil, og om hvordan ting går op i en højere enhed." Hvis der ikke er mere tilbage af en ret, bør det være i orden at bede personalet om at dobbelttjekke. Du bør blive mødt med respekt, og du skal føle, at det er i orden, at du vælger en anden ret. Hvis du er tilfreds, selvom du først får den anden eller tredje ret, du peger på, skyldes det ofte god service.

Hvad er du mest glad for i dag?

Kvaliteten af maden og servicen.

Hvad vil du gerne forbedre?

Det er altid vigtigt at forbedre ting.

Vi ser f.eks. altid på antallet af portioner pr. kantine, og hvordan vi kan udnytte ledig kapacitet bedre. Vi ser også på, hvordan vi kan forbedre opfølgningen med hurtigere dataoverførsler.

Hvilke KPI'er synes du er de vigtigste at følge op på?

Gæstetilfredsheden i forhold til budgettet.

Hvilket råd vil du give til andre indkøbere af food services?

Notér de ting, du synes er gode og de ting, der ikke fungerer.

Notér de ting, som du synes er vigtige og tag ved lære af det. Hvad gjorde vi rigtigt sidste gang? Hvad gjorde vi forkert?

Forbered dig godt, og gør dig klart, hvad du selv ønsker. Gør dette tidligt – og inden du starter processen. Hvad er det egentlig, jeg siger? Hvad er det, jeg ønsker?

Og til slut: Hvad vil politikerne have? Hvis du kan få tydelig og velforankret politisk vejledning, når det handler om mad og food services, så kan det virkelig hjælpe dig med at stille de rigtige spørgsmål.

Læs mere om Region Skåne

Få flere oplysninger om kundecases, løsninger og brands, og tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere.