Fiskeri med holdning!

Når Fazer Food Services har fisk på menuen, er der tænkt over, hvilke fisk gæsterne får serveret.

Verdens bestand af fisk er truet. Derfor bygger vores fiskepolitik på WWF’s anbefalinger – en verdensomspændende organisation, som forholder sig kritisk til både bestand og fangstmetoder.

I  ”Fiskepolitikken” er spisefisk inddelt i en hhv. blå, rød, gul og grøn kategori alt efter, hvor belastende de er for økosystemerne. Fiskearterne er ofte i flere kategorier på en gang, da både geografi og sæson har indflydelse på, hvor bæredygtige de er.

De "blå" fisk er økologiske eller MSC- eller ASC-certificerede. -De "grønne" fisk kan vi spise løs af uden bekymringer, og det vil hovedsageligt være disse fisk, vi serverer for vores gæster. De “gule” fisk forholder vi os mere kritisk til, inden vi vælger, om de skal på menuen. De “røde fisk” skal vi helt undgå at spise. Hos os finder vores gæster derfor ingen “røde” fisk på buffeten.

Vi er altid i løbende dialog med vores leverandører om bæredygtige fangstmetoder.