“Fordelen ved at have en kundechef er, at der er single point of contact. Og det er jeg glad for, for jeg har rigtig mange underleverandører, som jeg skal tage mig af, så derfor er det super vigtigt, at jeg kun har én person, jeg behøver at henvende mig til,” siger Vibeke Guhle, intern servicechef hos MT Højgaard, om samarbejdet med kundechef Nikolaj Kongsrud.

Frokosten er delikat. Mødeserviceringen spiller. Take Away er et hit. Køkkenpersonalet smiler og er glade for deres job. De er arbejdsomme, synlige og professionelle. Budgettet holder. Økologi er en selvfølge. Nysgerrigheden pirres, og du glæder dig til det seneste gastrochok “Green street” med Street Food og smage fra hele verden. 

Kan du nikke genkendende til det? Så løser din kundechef sit job med at styre din kantine til perfektion. Og det er virkeligheden i langt de fleste af Fazer Food Services’ kantiner. Alene kvalitetstilfredsheden blandt vores gæster giver en klar afspejling, der ikke er til at tage fejl af. 2018 slog nemlig rekorden med en gennemsnitlig tilfredshedsprocent på 88,13 %. 

Kundechefens opgave er at se de større sammenhænge, der ligger bag en god spiseoplevelse, og føre dem ud i livet. Kundechefen er din ”single point of contact”. Det er en ganske central karakter, som kan sammenlignes med en gigantisk rundkørsel, hvor en lind strøm af input lyttes til, bearbejdes og sendes afsted i et velordnet system af livgivende smagsoplevelser. 

Kort sagt laver kundechefen alt det, du ikke kan smage, så kokkene kan koncentrere sig om at lytte og bruge deres håndværk til at give dig og dine kolleger de bedste smagsoplevelser.  

Og lige så unik du er - som Fazer Food Services' opdragsgiver - lige så forskellig er staben af kundechefer. Vi ved nemlig, at det i sidste ende alt sammen handler om kemi. Og vi er ikke i tvivl, når vi rammer rigtigt og finder den helt rigtige kundechef, som passer til lige præcis dig og din arbejdsplads.